torsdag den 5. januar 2012

Kameraets død og genopstandelse...

Mit kære digitale spejlrefleks, som har foreviget mangt og meget de seneste 5 år, tog springet fra en kamerataske i sommers.

Sagens forløb: En kamerataske, indeholdende førnævnte kamera, var blevet efterladt åben af en person i husstanden og denne person hiver så tasken op i sådan en fart, at kameraet falder ud fra ½ meters højde og ned på trægulvbelægningen. Personen fastholder til dato stadig sin uskyld. Der bliver dog ikke rejst tiltale, da skaden ikke er sket med overlæg og der ikke pådrages yderligere skade. Sagens omkostninger  på formedelst kr.: 300,00 + forsendelse, som afholdes af kameraejer. Kameraejer, oplyses der for en god ordens skyld, er ikke skadesforvolder. De to parter har et samliv af polsk karakter og evt.yderligere erstatning og evt.  afregning af omkostninger afgøres indbyrdes mellem de to involverede parter. Beskadigede kamera afsendes snarest til reparation og derpå betragtes sagen som afsluttet.

Mit kamera skal laves nu. Jeg kan IKKE have hængende på mig, at jeg ikke kan forevige ynglet ordentligt. Ikke fordi, det kan nu godt fotografere (se øverste billedbevis), men det har en mislyd og beskæringen er defekt (thank god for photoshop). Jeg har så fundet en venlig mand, som kan deaktivere den del af kameraet, som giver vrøvl. Det får ingen betydning for mine billeder - nok mere levetiden, da det er en renselsesproces der stryger. Men så længe jeg ikke slæber kameraet med rundt til sand og strand og ikke skifter objektiv på det hele tiden, så skidt og støv kan trænge ind, så går det nok! Og så kan det blive mit atelierkamera og så må jeg beynde at spare op til et nyt feriekamera. Og DET skal jeg have, for svigermor har inviteret os til sydens sol og varme til sommer!! NICE!!
Jeg har godt nok to "gamle" kameraer, som kan levere en fin kvalitet. Problemet er bare, at de er analoge. Så maks 36 billeder pr. film - som man så også skal købe og have fremkaldt i dyre domme. Jeg er jo vant til at knalde 5-10 billeder af på samme motiv og så høvle dem ud, jeg ikke er tilfreds med...

Nå anyways, så skal kameraet afsted imorgen og så håber jeg, at jeg har det tilbage efter weekenden - og så liiiige den detalje skal med...At jeg så heller ikke føder i weekenden. Det ville være en dobbelt NO-GO, for jeg har hverken kamera eller bettepurkens storebror hjemme - og det VIL jeg have. Det vil jeg bare!!

Måske man skulle tage sig en portion yoghurt og så flade lidt ud til noget dødssyg TV-LORT, så man kan blive træt til sengetid og dagen idag kan gentage sig imorgen...UH UH UH, havde nær lige glemt. Jeg skal fisme da i IKEA imorgen. Det er år og dag siden jeg sidst var det. Men med ankomsten af den lille ny må der boligforholdsændringer til. Det værelse der idag fungerer som gæsteværelseSLASHkontor skal fremover fungere som gæsteværelseSLASHbabyværelse. Så kontordelen - som jeg alligevel aldrig har brugt - ryger ud. Så storebror får skrivebordet ind på sit værelse i bytte for en legetøjskommode, som så skal fungere som almen opbevaring. Kæresten må opgive SIN tøjkommode, så yngstesønnen kan få den til SIT tøj. Vi må alle ofre os og jeg får en tur i IKEA. For man kan ikke være 6 år, have et skrivebord på værelset og så IKKE have en kontorstol og en rigtig skrivbordslampe OG en opslagstavle. Så det må vi i IKEA efter imorgen!! Og så må weekenden gå med at lave de værelser om, så det er på plads i mit hovede. Nu har jeg nemlig fået pakket en hospitalstaske til betterøv, så han kan komme hjem i eget kluns - og ikke et klamt og suspekt stofklæde, som mor måtte bøffe i en vasketøjskurv på fødegangen...;-) Så fødselstaske - opdateret ift. af jordemoderen udleveret huskeliste - pakket: TJEK!!

OOOOg  natnat!

1 kommentar:

  1. Neeeederen med det kamera, mand
    :-(
    Troede jo også at jeg havde mistet mit...
    GYS!
    Camera very very much important in life of mums!

    SvarSlet