Så kom han endelig - vores lille dreng. Som jo så faktisk viste sig ikke at være så lille endda. 3700 gram og 53 cm. Jeg gik en uge over tid og var godt og grundigt træt af det til sidst, hvilket min mor ikke lige fattede. For hun skrev og ringede jævnligt " skal bare lige høre om noget er igang"... Og det til trods for, at jeg havde sagt til hende, at ingen fik noget at vide, før jeg havde født. Nå men udover trætheden og besværet med en umulig krop, så endte jeg med at få lidt veer i mandags - bare sådan nogle små spordiske nogle, men nok til ubehag. De tog så til henover aftenen og kl. 4 om natten kørte vi på fødegangen - for at få at vide, at jeg ikke havde åbnet mig overhovedet. Så i mit hovede begyndte jeg at forberede mig på, at fødslen ville ende lissom med min store søn. Der gik jeg med striiiide opstartsveer i 10 dage, før det endelig kom ordentlig igang - og det først ved hindesprængning. Men min krop var på det tidspunkt så afkræftet, at fødslen endte i akut kejsersnit. Så jeg frygtede jo at det igen ville ske. Men vi kører hjem fra fødegangen og får noget søvn - veerne er taget af, så jeg kan sove for dem. De tager så til op ad dagen igen og om aftenen er de værre og hyppigere end den foregående aften. Og skidetrælse, for jeg var sikker på, at det var veer der ikke hjalp en skid. Så da vandet går onsdag morgen kl. 5 er jeg MEGET lettet - for så kan det da kun gå én vej. Vi får hentet min svigermor, som skal passe den store dreng. Og han når også lige at stå op inden vi kører på fødegangen. Så han er spændt, for han ved godt, at når vi kommer hjem igen - ja, så er det med lillebror i armene. Vi er på fødegangen kl. 6 og jeg er 3 cm åben og i aktiv fødsel. 4 timer og en helvedes masse veer senere er vidunderet kommet til verden. Og det i en DRØMMEFØDSEL. Alt gik fuldstændigt som jeg have håbet. Jeg havde vitterligt glædet mig til smerten og til at registrere og indsnuse det hele. Og det var bare den gode smerte og jeg formåede at kontrollere den. Fik ingen bedøvelse - bortset fra et par bistik lige til sidst. Og følelsen af selv, at presse ham ud var fuldstændig som jeg havde forestillet mig helt perfekt. Og en anelse surrealistisk, for det er dælme underligt at mærke et barnehovede sidde kilet fast mellem lårene, indtil den efterfølgende presseve fik ham helt ud. Men sikke et pragteksemplar jeg fik op på brystet. Fin og iorden og helt igennem perfekt - ned til sidste rynke. Skreg med det samme og åbnede sine øjne. Sine dejlige mørke øjne. Lige der blev jeg stormende forelsket. Og bliver det mere for hver dag der går. Han trives, spiser kigger opmærksomt og er bare helt igennem SKØN!!!
Idag er han så 5 dage gammel og han sover ude for første gang. Sundhedsplejersken kunne i formiddag konstatere, at han så har tabt sig 470 gram - og det er for meget. Så nu skal han på fedekur, især den næste uge, så han kan komme godt med igen. Og jeg har masser af fedt og masser af mælk, så det skal nok lykkes! Nu skal jeg så bare lige på plads i underetagen, for det er ikke helt uden pris, at klemme sådan en krabat ud. Jeg måtte lige lappes sammen med 20+ sting, så jeg går og ømmer mig lidt og laver mindst muligt, så jeg kan komme mig hurtigst muligt. For jeg vil sgu gerne snart ud at trille med den vogn!!
Jeg smider lige et par billeder her i næste indlæg, for jeg skal lige have overført nogle billeder først. Min gamle kamera er jo i stykker. Og så havde jeg fået et nyt (brugt) af min dejlige kæreste i fødselsdags/barselsgave. Men desværre var det defekt, så det måtte retur. Så de billeder jeg har taget ligger på min tlf., og dem jeg ikke kan få overført pt. Nu er de nysgerrige i al fald lidt ajourført...
