Her er så lige et par billeder af vidunderet som så dagens lys d. 8. feb. 2012. Lasse blev navnet, som vi valgte til ham. For han ER bare en Lasse og vi er alle tre blevet stormende forelskede i ham...;-)

Lasse 2 dage gammel

Lasses sprøde tæer - LOOOVE them...;-)

Lasse med friske røde kinder efter første lur ude i barnevognen...

Oh Happy Days - and looong nights...;-)

Så kom han endelig - vores lille dreng. Som jo så faktisk viste sig ikke at være så lille endda. 3700 gram og 53 cm. Jeg gik en uge over tid og var godt og grundigt træt af det til sidst, hvilket min mor ikke lige fattede. For hun skrev og ringede jævnligt " skal bare lige høre om noget er igang"... Og det til trods for, at jeg havde sagt til hende, at ingen fik noget at vide, før jeg havde født. Nå men udover trætheden og besværet med en umulig krop, så endte jeg med at få lidt veer i mandags - bare sådan nogle små spordiske nogle, men nok til ubehag. De tog så til henover aftenen og kl. 4 om natten kørte vi på fødegangen - for at få at vide, at jeg ikke havde åbnet mig overhovedet. Så i mit hovede begyndte jeg at forberede mig på, at fødslen ville ende lissom med min store søn. Der gik jeg med striiiide opstartsveer i 10 dage, før det endelig kom ordentlig igang - og det først ved hindesprængning. Men min krop var på det tidspunkt så afkræftet, at fødslen endte i akut kejsersnit. Så jeg frygtede jo at det igen ville ske. Men vi kører hjem fra fødegangen og får noget søvn - veerne er taget af, så jeg kan sove for dem. De tager så til op ad dagen igen og om aftenen er de værre og hyppigere end den foregående aften. Og skidetrælse, for jeg var sikker på, at det var veer der ikke hjalp en skid. Så da vandet går onsdag morgen kl. 5 er jeg MEGET lettet - for så kan det da kun gå én vej. Vi får hentet min svigermor, som skal passe den store dreng. Og han når også lige at stå op inden vi kører på fødegangen. Så han er spændt, for han ved godt, at når vi kommer hjem igen - ja, så er det med lillebror i armene. Vi er på fødegangen kl. 6 og jeg er 3 cm åben og i aktiv fødsel. 4 timer og en helvedes masse veer senere er vidunderet kommet til verden. Og det i en DRØMMEFØDSEL. Alt gik fuldstændigt som jeg have håbet. Jeg havde vitterligt glædet mig til smerten og til at registrere og indsnuse det hele. Og det var bare den gode smerte og jeg formåede at kontrollere den. Fik ingen bedøvelse - bortset fra et par bistik lige til sidst. Og følelsen af selv, at presse ham ud var fuldstændig som jeg havde forestillet mig helt perfekt. Og en anelse surrealistisk, for det er dælme underligt at mærke et barnehovede sidde kilet fast mellem lårene, indtil den efterfølgende presseve fik ham helt ud. Men sikke et pragteksemplar jeg fik op på brystet. Fin og iorden og helt igennem perfekt - ned til sidste rynke. Skreg med det samme og åbnede sine øjne. Sine dejlige mørke øjne. Lige der blev jeg stormende forelsket. Og bliver det mere for hver dag der går. Han trives, spiser kigger opmærksomt og er bare helt igennem SKØN!!!

Idag er han så 5 dage gammel og han sover ude for første gang. Sundhedsplejersken kunne i formiddag konstatere, at han så har tabt sig 470 gram - og det er for meget. Så nu skal han på fedekur, især den næste uge, så han kan komme godt med igen. Og jeg har masser af fedt og masser af mælk, så det skal nok lykkes! Nu skal jeg så bare lige på plads i underetagen, for det er ikke helt uden pris, at klemme sådan en krabat ud. Jeg måtte lige lappes sammen med 20+ sting, så jeg går og ømmer mig lidt og laver mindst muligt, så jeg kan komme mig hurtigst muligt. For jeg vil sgu gerne snart ud at trille med den vogn!!

Jeg smider lige et par billeder her i næste indlæg, for jeg skal lige have overført nogle billeder først. Min gamle kamera er jo i stykker. Og så havde jeg fået et nyt (brugt) af min dejlige kæreste i fødselsdags/barselsgave. Men desværre var det defekt, så det måtte retur. Så de billeder jeg har taget ligger på min tlf., og dem jeg ikke kan få overført pt. Nu er de nysgerrige i al fald lidt ajourført...

AlienAttack!!

Det lyder som en dårlig forlystelse i en Theme-park fra de glade (og naive) 80´ere!! Men det er total meget 2012 for mig ligenu og meget i min mave. Den unge har fået MAX KLAUS og strækker sig helt åndssvagt. Og selvom det passer bedst hvis han lige trækker ankomsten et par uger, så kunne det være rart, hvis han snart dukkede op...

Indskyder lige her: min kæreste spurgte mig lige hvad jeg skriver om. Han keder sig nemlig og troede jeg havde fundet på noget spændende. Og til mit svar siger han bare: Ja, og jeg har en spids bussemand, der sidder på tværs! Hmm, typisk mandag aften her i huset...

Tilbage til emnet (kan ikke afvise, at der bliver skrevet lidt mere om bussemænder - nu ser vi!) Jeg har to uger og to dage til termin og aldrig, ADRIG siger jeg, har jeg haft det så SKOD - hver dag, hver time, hvert minut!! Jeg får ondt af at gå på lokum. Jeg får ondt af at sidde op og spise. Jeg får ondt af at smøre madpakke. Jeg får ondt af at have ondt, FFS!! Jeg glæder mig UENDELIGT til at holde det lille pussenussevidunder i mine arme. Glæder mig til at trutte hans små numseballer. Glæder mig til at tude, når han smiler første gang. Jeg glæder mig til det HELE. Misforstå mig derfor ikke nu, når jeg skriver, at lige nu - I skrivende stund - glæder jeg mig bare allermest til at blive mig selv igen. At kunne tørre mig i røven uden at få ondt. At jeg kan sidde op og spise uden at få ondt. At jeg kan smøre madpakker uden at få ondt. Det må være slut med det onde nu. Jeg har ofret mig i 9 stive måneder - i al fald på nogle områder. Nu trænger jeg til, at jeg bliver mig igen. Mig med hårfarve i håret og en bajer i hånden, som bukker sig sammen for at pille en tånegl, mens jeg sidder på lokum uden at have ondt! Jeg trænger til ikke hele tiden, at spørge om jeg kan få gennemstegt kød og har evt. noget vand, for øl kan vi ikke lide for tiden (?!?!?!) Ved godt at alting bliver afløst af lange ammepatter, gråd og natterenderi... Men det er jeg ligeglad med. For de lange ammepatter har jeg i forvejen, gråd og natterenderiet kan jeg magte, når jeg har fuld funktion i min krop igen. Jeg vil bare kunne lægge ungen i barnevognen og så bare GÅ eller KØRE ud at handle uden, at tænke på den smerte der venter mig bagefter. SKID hul i at jeg skal op kl. 03.27 for 3. gang den nat for at slynge en mælkebristende pat i hovedet på slughalsen. Kan jeg da FFS bare gå i Netto eller op til skolen uden at have ondt. Og min fingre for helvede. Mine fingre er så hævede, at min venstre tommelfinger har sovet i 3 uger nu. Og min finmotorik er væk. Jeg kan ikke holde på noget. Jeg taber alting. Jeg HADER at have tykke fingre. Det havde jeg da jeg var fed. Og nu har jeg haft tynde fingre i 4-5 år - og jeg er hooked. Jeg KAN ikke have med tykke fingre at gøre. De skal være slanke og kvindelige - ikke bolfede og klamme! Og mine kæmpe grisekæber vil jeg set ikke komme ind på nu. They´re here and they´re queer, FUCK`EM!!

OOOg der røg bussemanden - med kommentaren "HÅRH HÅRH, den var sgu stor!"

Nu vil jeg ikke længere belemre Jer med mine pinsler. Jeg håber de snart er ovre og at jeg har noget nyt at berette om - og ikke bare min fede røv, kæmpe ALIENmave og klumpede naller!

Nu kan jeg bare gå og tænke på, at jeg ikke rigtig kan få ind i mit hovede, at der max er 3½ uge til at jeg har den bette terrorist i mine arme. At storebror skal præsenteres for den lillebror, han allerede elsker højt. At jeg snart skal være total overskudsmor med ammepatten ud i slyngen, alt imens jeg bager pizzasnegle og laver sjove fotokollager med storbror. Jeg GLÆDER mig!! Faderfiguren glæder sig osse, men er vist ikke HELT så klar til det i hovedet, som jeg er. Han har jo ikke prøvet det før - det har jeg trods alt...;-)

EN af mine yndlingsjulesange er "lille messias" sunget af Anne Linnet. Der synges om en masse jesus-fis. Men en linie lyder "Maria skal føde sit barn med smerte" (eller oget den retning)- den sætning tænker jeg meget på lige for tiden. Jeg glæder mig til smerten, for jeg ved den fører noget godt med sig. Men jeg frygter den også lidt, for jeg kender ikke dens fulde omfang, da jeg ikke fødte naturligt sidste gang. Og måske af den grund har jeg mareridt om den skide/vidunderlige begivenhed, der venter mig. Jeg drømmer de vildeste ting, så jeg er helt fucked i skalle om morgenen. Heldigvis ingen drømme, hvor det ender galt. Mere at man tænker "det var da en underlig fødsel" eller "kan kroppen det...?". Jeg håber og beder til at alt går som det skal og at jeg får den gode oplevelse, som jeg blev snydt for sidste gang. Jeg glæder mig til at mærke fødslen og smerten - men allermest, når smerten bliver afløst af den kærlighed, der bruser op i én, når man ser den der lille fedtede klump med trykket næse og hævede øjne, der straks mærker, at den blegfede klump, der lige har skudt ham ud er MOAR og hans livs kærlighed, den trygge havn, kilden til evig næring og kærlighed!

HM, nu vil jeg slutte med at fyre en nethinde-kradser af: Hold da kæft, hvor gider man ikke have ULTRAblødt Lorte-Lambi lokumspapir, når man har hæftige stubbe på TisseLise, grundet til tider ufremkommelige barberingsforhold!! Go´nat!

Endelig!!!

Nej - jeg har ikke født..;-) Og det var nu heller ikke for at narre nogen, at overskriften blev sådan. Men hele eftermiddagen igår, gik jeg og GLÆDEDE!!! mig til at klokken ringede 21!! For JUHU - ugens Tv-mæssige højdepunkt: BONES!! Men AK og VE, til min store skuffelse finder jeg ud af kl. 20.58, at vi kun skriver mandag!! Skuffelsen var STOR!! Og hvad kunne jeg så se istedet?? INTET - BORING!! Jeg er jo mere eller mindre bundet til sofa eller seng i disse dage, hvis jeg skal beholde ynglet i bælleren et par uger endnu. Fik jo en ren "birth-scare" igår - det syntes vi ikke var sjovt!

Men WUHU!! I aften - om helt præcist 17  minutter kommer kloge Temperance Brennan, sexede Seely Booth, eksotiske Angela Montenegro og alle de andre skønne personager ind i min stue og hvirvler mig ind i et af deres mysterier, som de ender med at løse på 3 minutter. Det er skønt og kaffen er sat over. Så nu sidder jeg med en af de sidste bunker babytøj og lægger sammen og lægger sammen, så alt kan være fint og iorden til ankomsten om et par uger - hørte du det, bebs - TO uger, ihvertfald!! Nu har jeg også fået ryddet en smule mere op og fået lagt en del tøj på plads på værelset. Så det skrider da fremad - omend LAAANGSOMT!! Eller som knægten sagde forleden, da jeg sagde at han skulle være hurtig til at tage tøj på: "Det kan jeg ikke, mor - jeg kan kun være for langsom..." Kommer nok af, at han er langsom til alt hvad der drejer sig om påklædning, oprydning, spisning, lektier og alle mulige andre KEDELIGE hverdagsting. Og så bruger jeg så frasen "det kan KUN gå for langsomt". Men han kan tænde for WII´en inden man har nået at sige "Du må g.....erne tænde for...." Hmmm, det skal nok blive godt med TO "observante" drenge i huset...;-)

Imorgen får jeg besøg af en veninde, som jeg ikke har set i noget der ligner 10 år - det bliver sjovt. For ti år siden boede vi to timers kørsel fra hinanden - idag er vi rykket tættere sammen, så nu er der "kun" 45 minutter...;-) Så der er lagt i brændeovnen til noget "catching up" imorgen og ren hygge imorgen!

Nighty night!!

endnu en dag i de fedes verden!!

Stadig knocked up. Stadig rundt og ubevægelig. Stadig med unge. Men nu er vi også derhenne, hvor datoerne hvor jeg har tid til at føde, daler i antal. For der kommer flere og flere ting på programmet, både for mig og for FaderFiguren. Det kunne nu være passende hvis ungen trak den til d. 1. feb. - og af flere årsager; Den Åbenlyse; vil altid lige have fået løn inden hans fødselsdag, hvilket er praktisk i forhold til gaver og fest. Så er der den Sjove; begge mine drenge ville i dette tilfælde have fødselsdag d. 1. Og endelig er der den Praktiske; Jeg har msser af ting jeg gerne vil nå inden han kommer til. Og selvom det ville gå hurtigere uden en Bebs i maven, så er det noget jeg gerne vil have gjort inden (det er bl.a. at have et værelse til ham). For man ved aldrig hvor meget tid man får til egne projekter med sådan en bette størrelse. Min store dreng ville ikke sove i barnevognen og når han sov indendøre, vågnede han hele tiden. Og så ville han have sin mor. Til gengæld var jeg kun oppe én gang om natten med Patten - og det var dejligt!! Man KUNNE håbe på, at den lille sover lidt mere i løbet af dagen, så jeg kan nå andre ting end at underholde ham.

Idag har jeg så faktisk nået, at sove længe, fede den på to´eren, glo TV, rydde op og rykke rundt, så Storebrors værelse er blevet udstyret med et skrivebord, lampe og kontorstol. Og så har jeg hentet ham fra weekend hos sin far. Imorgen skal jeg til jordemoder og have befamlet bælleren og se fødegangen. Og så må vi jo se om jeg har energi til at ordne lidt på babyværelset - for det ligner sgu ærligt talt LORT ligenu. Kasser, poser, usamlede møbler og andre sjove ting. Så hvis maven tillader det bliver der brugt et par timer deroppe, så jeg kan få det ud af hovedet og slettet af To-Do-Listen. Så mangler jeg bare pulterrummet. Men det bliver KUN hvis jeg orker det - for det kan sagtens vente til jeg har født.

Og nu er jeg sulten - IGEN!! Jeg kan ikke spise ret meget af gangen, så aftensmaden er længe brændt af. Og jeg har bare et proncip om IKKE, at spise så sent på aftenen. Kunne skrælle mig en gulerod, men i kombi med den bakke vindruer jeg lige har fortæret, så ville det give grobund for en solid omgang tyndskid med FÆL luftafgang - og det er sgu skidt med hvidt sengetøj!!

Og med det billede..."I Bid You Goodnight!!"

Kameraets død og genopstandelse...

Mit kære digitale spejlrefleks, som har foreviget mangt og meget de seneste 5 år, tog springet fra en kamerataske i sommers.

Sagens forløb: En kamerataske, indeholdende førnævnte kamera, var blevet efterladt åben af en person i husstanden og denne person hiver så tasken op i sådan en fart, at kameraet falder ud fra ½ meters højde og ned på trægulvbelægningen. Personen fastholder til dato stadig sin uskyld. Der bliver dog ikke rejst tiltale, da skaden ikke er sket med overlæg og der ikke pådrages yderligere skade. Sagens omkostninger  på formedelst kr.: 300,00 + forsendelse, som afholdes af kameraejer. Kameraejer, oplyses der for en god ordens skyld, er ikke skadesforvolder. De to parter har et samliv af polsk karakter og evt.yderligere erstatning og evt.  afregning af omkostninger afgøres indbyrdes mellem de to involverede parter. Beskadigede kamera afsendes snarest til reparation og derpå betragtes sagen som afsluttet.

Mit kamera skal laves nu. Jeg kan IKKE have hængende på mig, at jeg ikke kan forevige ynglet ordentligt. Ikke fordi, det kan nu godt fotografere (se øverste billedbevis), men det har en mislyd og beskæringen er defekt (thank god for photoshop). Jeg har så fundet en venlig mand, som kan deaktivere den del af kameraet, som giver vrøvl. Det får ingen betydning for mine billeder - nok mere levetiden, da det er en renselsesproces der stryger. Men så længe jeg ikke slæber kameraet med rundt til sand og strand og ikke skifter objektiv på det hele tiden, så skidt og støv kan trænge ind, så går det nok! Og så kan det blive mit atelierkamera og så må jeg beynde at spare op til et nyt feriekamera. Og DET skal jeg have, for svigermor har inviteret os til sydens sol og varme til sommer!! NICE!!
Jeg har godt nok to "gamle" kameraer, som kan levere en fin kvalitet. Problemet er bare, at de er analoge. Så maks 36 billeder pr. film - som man så også skal købe og have fremkaldt i dyre domme. Jeg er jo vant til at knalde 5-10 billeder af på samme motiv og så høvle dem ud, jeg ikke er tilfreds med...

Nå anyways, så skal kameraet afsted imorgen og så håber jeg, at jeg har det tilbage efter weekenden - og så liiiige den detalje skal med...At jeg så heller ikke føder i weekenden. Det ville være en dobbelt NO-GO, for jeg har hverken kamera eller bettepurkens storebror hjemme - og det VIL jeg have. Det vil jeg bare!!

Måske man skulle tage sig en portion yoghurt og så flade lidt ud til noget dødssyg TV-LORT, så man kan blive træt til sengetid og dagen idag kan gentage sig imorgen...UH UH UH, havde nær lige glemt. Jeg skal fisme da i IKEA imorgen. Det er år og dag siden jeg sidst var det. Men med ankomsten af den lille ny må der boligforholdsændringer til. Det værelse der idag fungerer som gæsteværelseSLASHkontor skal fremover fungere som gæsteværelseSLASHbabyværelse. Så kontordelen - som jeg alligevel aldrig har brugt - ryger ud. Så storebror får skrivebordet ind på sit værelse i bytte for en legetøjskommode, som så skal fungere som almen opbevaring. Kæresten må opgive SIN tøjkommode, så yngstesønnen kan få den til SIT tøj. Vi må alle ofre os og jeg får en tur i IKEA. For man kan ikke være 6 år, have et skrivebord på værelset og så IKKE have en kontorstol og en rigtig skrivbordslampe OG en opslagstavle. Så det må vi i IKEA efter imorgen!! Og så må weekenden gå med at lave de værelser om, så det er på plads i mit hovede. Nu har jeg nemlig fået pakket en hospitalstaske til betterøv, så han kan komme hjem i eget kluns - og ikke et klamt og suspekt stofklæde, som mor måtte bøffe i en vasketøjskurv på fødegangen...;-) Så fødselstaske - opdateret ift. af jordemoderen udleveret huskeliste - pakket: TJEK!!

OOOOg  natnat!

Hvor kan man dog lave meget lidt af gangen...

Nu er det snart nu, at jeg kan poppe når som helst - for nye læsere; Jeg er møghamrende gravid! Jeg mangler dog stadig at pakke den famøse taske, indeholdende diverse fornødenheder til brug efter fødslen. Er ved at vaske de sidste ting i skrivende stund. Det har dog været planen siden nytårsdag at få vasket og pakket den taske, men tiden er lissom rendt fra mig. Dels fordi jeg har undervurderet min stamina med stur mavse på - den skal gerne hvile lidt om formiddagen og lidt om eftermiddagen - og ellers helst ikke blive fragtet alt for meget på trapper. Og lige det med trapperne er lidt svært, for jeg bor i et tre-etagers hus. Nå, men denne her skide taske og alt dens indhold håber jeg så på, at jeg kan få pakket færdig imorgen. Stofbleerne nyder lige en frisk-opper i vaskemaskinen sammen med den eneste ene body jeg har lige nu (min søster har lånt resten). Og så skulle alle remedier være klar til pakning - gider nemlig ikke pakke før det hele kan komme i af én gang. Jeg er en selverklæret IKKE-sjatpakker!!!

Nu sidder jeg og forestiller, at jeg ser en film - en gammel Mel Gibson - Payback - men den fænger sgutte rigtigt... Så kan jeg jo blogge istedet!

Egentlig skulle mit indlæg jo så handle om alt det jeg ikke når! For jeg når sgu ingenting. Nu har jeg gået hjemme i tre dage og hvad har jeg bedrevet?? Jeg har fået hevet julepynt ned i mandags - det ligger stadig på spisebordet i stuen, for jeg kan ikke slæbe i de kasser, som det skal i. Tirsdag har jeg fået taget en masse billeder af min gravide mave - det skulle jo lissom gøres inden det er for sent... og idag har jeg fået....sovet lidt og handlet ind, hentet knægten fra sin første skoledag efter juleferien... NOT a SHIT. Og alt imens vokser rodet op omkring mig. Eller det føles bare sådan, fordi jeg ikke kan fjerne det - bare tanken om at skulle bukke mig ned og samle noget op, giver mig plukkeveer og kvalme.
Alle babysagerne er hevet ned fra loftet og står bare oppe på værelset og flyder - jeg kan ikke flytte på det. Det er bare noget ØV!! Så jeg kan ikke vente til, at bettelorten (den er til Sarkas, YKWIM) kommer ud, så jeg kan få min krop og dens funktioner tilbage!! Så nu må jeg tage det jeg kan klare, lidt efter lidt og så hvile mig og tage lidt igen. Det er bare frustrerende, når man er vant til det høje gear og at kunne ALTING selv...

Nå, nu vil jeg hvile min mave, for jeg vil nå mere imorgen end jeg har nået idag og min formiddagslur er aflyst fordi jeg har en aftale imorgen k. 10 - nå nå, så bliver det nok en dag lissom forleden, hvor jeg knapt kunne kravle i seng, fordi jeg havde givet den lidt for meget gas... Og lur mig om ikke jeg lige lukker øjnene på sofaen en times tid også..;-)

God aften y´all!!