AlienAttack!!

Det lyder som en dårlig forlystelse i en Theme-park fra de glade (og naive) 80´ere!! Men det er total meget 2012 for mig ligenu og meget i min mave. Den unge har fået MAX KLAUS og strækker sig helt åndssvagt. Og selvom det passer bedst hvis han lige trækker ankomsten et par uger, så kunne det være rart, hvis han snart dukkede op...

Indskyder lige her: min kæreste spurgte mig lige hvad jeg skriver om. Han keder sig nemlig og troede jeg havde fundet på noget spændende. Og til mit svar siger han bare: Ja, og jeg har en spids bussemand, der sidder på tværs! Hmm, typisk mandag aften her i huset...

Tilbage til emnet (kan ikke afvise, at der bliver skrevet lidt mere om bussemænder - nu ser vi!) Jeg har to uger og to dage til termin og aldrig, ADRIG siger jeg, har jeg haft det så SKOD - hver dag, hver time, hvert minut!! Jeg får ondt af at gå på lokum. Jeg får ondt af at sidde op og spise. Jeg får ondt af at smøre madpakke. Jeg får ondt af at have ondt, FFS!! Jeg glæder mig UENDELIGT til at holde det lille pussenussevidunder i mine arme. Glæder mig til at trutte hans små numseballer. Glæder mig til at tude, når han smiler første gang. Jeg glæder mig til det HELE. Misforstå mig derfor ikke nu, når jeg skriver, at lige nu - I skrivende stund - glæder jeg mig bare allermest til at blive mig selv igen. At kunne tørre mig i røven uden at få ondt. At jeg kan sidde op og spise uden at få ondt. At jeg kan smøre madpakker uden at få ondt. Det må være slut med det onde nu. Jeg har ofret mig i 9 stive måneder - i al fald på nogle områder. Nu trænger jeg til, at jeg bliver mig igen. Mig med hårfarve i håret og en bajer i hånden, som bukker sig sammen for at pille en tånegl, mens jeg sidder på lokum uden at have ondt! Jeg trænger til ikke hele tiden, at spørge om jeg kan få gennemstegt kød og har evt. noget vand, for øl kan vi ikke lide for tiden (?!?!?!) Ved godt at alting bliver afløst af lange ammepatter, gråd og natterenderi... Men det er jeg ligeglad med. For de lange ammepatter har jeg i forvejen, gråd og natterenderiet kan jeg magte, når jeg har fuld funktion i min krop igen. Jeg vil bare kunne lægge ungen i barnevognen og så bare GÅ eller KØRE ud at handle uden, at tænke på den smerte der venter mig bagefter. SKID hul i at jeg skal op kl. 03.27 for 3. gang den nat for at slynge en mælkebristende pat i hovedet på slughalsen. Kan jeg da FFS bare gå i Netto eller op til skolen uden at have ondt. Og min fingre for helvede. Mine fingre er så hævede, at min venstre tommelfinger har sovet i 3 uger nu. Og min finmotorik er væk. Jeg kan ikke holde på noget. Jeg taber alting. Jeg HADER at have tykke fingre. Det havde jeg da jeg var fed. Og nu har jeg haft tynde fingre i 4-5 år - og jeg er hooked. Jeg KAN ikke have med tykke fingre at gøre. De skal være slanke og kvindelige - ikke bolfede og klamme! Og mine kæmpe grisekæber vil jeg set ikke komme ind på nu. They´re here and they´re queer, FUCK`EM!!

OOOg der røg bussemanden - med kommentaren "HÅRH HÅRH, den var sgu stor!"

Nu vil jeg ikke længere belemre Jer med mine pinsler. Jeg håber de snart er ovre og at jeg har noget nyt at berette om - og ikke bare min fede røv, kæmpe ALIENmave og klumpede naller!

Nu kan jeg bare gå og tænke på, at jeg ikke rigtig kan få ind i mit hovede, at der max er 3½ uge til at jeg har den bette terrorist i mine arme. At storebror skal præsenteres for den lillebror, han allerede elsker højt. At jeg snart skal være total overskudsmor med ammepatten ud i slyngen, alt imens jeg bager pizzasnegle og laver sjove fotokollager med storbror. Jeg GLÆDER mig!! Faderfiguren glæder sig osse, men er vist ikke HELT så klar til det i hovedet, som jeg er. Han har jo ikke prøvet det før - det har jeg trods alt...;-)

EN af mine yndlingsjulesange er "lille messias" sunget af Anne Linnet. Der synges om en masse jesus-fis. Men en linie lyder "Maria skal føde sit barn med smerte" (eller oget den retning)- den sætning tænker jeg meget på lige for tiden. Jeg glæder mig til smerten, for jeg ved den fører noget godt med sig. Men jeg frygter den også lidt, for jeg kender ikke dens fulde omfang, da jeg ikke fødte naturligt sidste gang. Og måske af den grund har jeg mareridt om den skide/vidunderlige begivenhed, der venter mig. Jeg drømmer de vildeste ting, så jeg er helt fucked i skalle om morgenen. Heldigvis ingen drømme, hvor det ender galt. Mere at man tænker "det var da en underlig fødsel" eller "kan kroppen det...?". Jeg håber og beder til at alt går som det skal og at jeg får den gode oplevelse, som jeg blev snydt for sidste gang. Jeg glæder mig til at mærke fødslen og smerten - men allermest, når smerten bliver afløst af den kærlighed, der bruser op i én, når man ser den der lille fedtede klump med trykket næse og hævede øjne, der straks mærker, at den blegfede klump, der lige har skudt ham ud er MOAR og hans livs kærlighed, den trygge havn, kilden til evig næring og kærlighed!

HM, nu vil jeg slutte med at fyre en nethinde-kradser af: Hold da kæft, hvor gider man ikke have ULTRAblødt Lorte-Lambi lokumspapir, når man har hæftige stubbe på TisseLise, grundet til tider ufremkommelige barberingsforhold!! Go´nat!