onsdag den 4. januar 2012

Hvor kan man dog lave meget lidt af gangen...

Nu er det snart nu, at jeg kan poppe når som helst - for nye læsere; Jeg er møghamrende gravid! Jeg mangler dog stadig at pakke den famøse taske, indeholdende diverse fornødenheder til brug efter fødslen. Er ved at vaske de sidste ting i skrivende stund. Det har dog været planen siden nytårsdag at få vasket og pakket den taske, men tiden er lissom rendt fra mig. Dels fordi jeg har undervurderet min stamina med stur mavse på - den skal gerne hvile lidt om formiddagen og lidt om eftermiddagen - og ellers helst ikke blive fragtet alt for meget på trapper. Og lige det med trapperne er lidt svært, for jeg bor i et tre-etagers hus. Nå, men denne her skide taske og alt dens indhold håber jeg så på, at jeg kan få pakket færdig imorgen. Stofbleerne nyder lige en frisk-opper i vaskemaskinen sammen med den eneste ene body jeg har lige nu (min søster har lånt resten). Og så skulle alle remedier være klar til pakning - gider nemlig ikke pakke før det hele kan komme i af én gang. Jeg er en selverklæret IKKE-sjatpakker!!!

Nu sidder jeg og forestiller, at jeg ser en film - en gammel Mel Gibson - Payback - men den fænger sgutte rigtigt... Så kan jeg jo blogge istedet!

Egentlig skulle mit indlæg jo så handle om alt det jeg ikke når! For jeg når sgu ingenting. Nu har jeg gået hjemme i tre dage og hvad har jeg bedrevet?? Jeg har fået hevet julepynt ned i mandags - det ligger stadig på spisebordet i stuen, for jeg kan ikke slæbe i de kasser, som det skal i. Tirsdag har jeg fået taget en masse billeder af min gravide mave - det skulle jo lissom gøres inden det er for sent... og idag har jeg fået....sovet lidt og handlet ind, hentet knægten fra sin første skoledag efter juleferien... NOT a SHIT. Og alt imens vokser rodet op omkring mig. Eller det føles bare sådan, fordi jeg ikke kan fjerne det - bare tanken om at skulle bukke mig ned og samle noget op, giver mig plukkeveer og kvalme.
Alle babysagerne er hevet ned fra loftet og står bare oppe på værelset og flyder - jeg kan ikke flytte på det. Det er bare noget ØV!! Så jeg kan ikke vente til, at bettelorten (den er til Sarkas, YKWIM) kommer ud, så jeg kan få min krop og dens funktioner tilbage!! Så nu må jeg tage det jeg kan klare, lidt efter lidt og så hvile mig og tage lidt igen. Det er bare frustrerende, når man er vant til det høje gear og at kunne ALTING selv...

Nå, nu vil jeg hvile min mave, for jeg vil nå mere imorgen end jeg har nået idag og min formiddagslur er aflyst fordi jeg har en aftale imorgen k. 10 - nå nå, så bliver det nok en dag lissom forleden, hvor jeg knapt kunne kravle i seng, fordi jeg havde givet den lidt for meget gas... Og lur mig om ikke jeg lige lukker øjnene på sofaen en times tid også..;-)

God aften y´all!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar